Efterligninger og forfalskninger af rav forekommer, og det er absolut ikke et problem af nyere dato.
I gamle kinesiske skrifter fra det fjerde århundrede, kan man læse "at kun det rav, der ved gnidning kan tiltrække et sennepsfrø, er ægte", så allerede dengang kunne der åbenbart være problemer.
I middelalderen var større ravstykker med spændende indhold meget eftertragtet; også den gang fandt man ud af at hjælpe naturen lidt på vej. Den gang kendte man ikke ravets rigtige oprindelse, men vidste at det kom fra havet, og så måtte det jo logisk nok kunne indeholde fisk, padder o.lign. Derfor valgte svindlerne et større ravstykke, savede det over, og lavede et hulrum i midten, der nøje svarede til f.eks. en fisk, som blev sat ind. Ravets flader blev smurt med hørfrøolie, fladerne blev meget forsigtigt opvarmet og så sat sammen. Stykket blev yderligere varmet forsigtigt, indtil det blev blødt. Efter en langsom og forsigtig afkøling var stykket holdbart. Den slags meget "sjældne" stykker kunne naturligvis sælges for en høj pris.
I 1868 blev celluloid første gang fremstillet i USA; det blev hurtigt anvendt som en ravefterligning.
Omkring 1890 lykkedes det i Tyskland at fremstille kasein - der blev i en årrække fremstillet mange "ravsmykker" af dette stof.
En af de store ravefterligninger blev opfundet i 1909, det var bakelit, som kunne ligne rav utroligt meget og blev brugt i mange år.
Efter afslutningen på Anden Verdenskrig hvor de store ravområder kom ind under det daværende USSR, blev der i vesten stor efterspørgsel på rav, og det medførte at der opstod mange nye efterligninger, der er meget gode; som plastik og polyester. Senere kom et produkt kaldet polybern, en sammentrækning af ordene polyester og bernstein. En form f.eks. et hjerte, blev fyldt med en tredjedel polyester, lidt små stykker ægte rav blev drysset i, og formen blev fyldt helt op med polyester. Selv om der er små stykker ægte rav inde i midten, er der stadig tale om et kunstprodukt, og det er nok det mest udbredte i dag, f.eks. på markedspladser.
Det er uhyre sjældent at falsk rav finder vej til forretninger i Danmark.

Sådan afslører du selv falsk rav

Undersøgelse af smykker :
Der er forskellige metoder til at undersøge hvad der er ægte og hvad der er falsk, de vigtigste er :
Slib let et sted på stykket og lugt til stykket; rav vil altid lugte af harpiks / fyrskov. Polyester og plastik vil lugte meget ubehageligt, tænk på en brændende plastpose.

Duftprøven :

Varm en nål meget, og lad spidsen brænde ind et sted, hvor det ikke ses f.eks. ved et borehul. Er det ægte, lugter det behageligt af harpiks / fyrreskov. Plastik og polyester lugter som brændt plastik. Celluloid lugter lidt af kamfer. Kasein lugter af brændt mælk.
Skæres der i et stykke med en kniv, har ravet muslet brud, som glas eller flintesten, ikke en pæn snitteflade. Kunststof har en meget pænere snitte flade.

Saltvandsprøven, i et glas med almindeligt vand, flyder plastik, men rav og polyester synker til bunds. I en koncentreret saltvandsopløsning flyder ravet op, men polyester og bakelit synker. Det er simpelthen en undersøgelse af vægtfylden. Ulemperne ved denne metode er især at hvis ravet f.eks. er monteret med et sølvøsken, vil dets vægtfylde være ændret så meget at det også synker i saltopløsningen; noget presserav kan også synke tilbunds.

Andre ting der kan forveksles med rav er brunlige glassmykker og den rødbrune agattype karneol, disse er dog meget tungere og hårdere end rav.
Gamle smykker af horn kan have en meget stor lighed med rav, men er lidt tungere og ved duftprøven, lugter det meget ubehageligt af brændt hår.

Nogle store runde kugler og perler sælges under betegnelsen "afrikansk jordrav", der er næsten altid tale om kunstprodukter ( de er tungere end rigtigt rav ).

Pas på med stykker med store flotte insekter, der sidder helt perfekt i stykket. Alle insekter der blev fanget i harpiks kæmpede hårdt for at komme fri, og derfor er næsten alle de større endt i en forvreden stilling. I USA laves en ravefterligning, der fås med insektindhold, insekterne er selvfølgelig nutidige. Ved duftprøven lugter det nærmest af brændt frugt. Bernit eller bernat fremstilles i Tyskland og kan købes både med indhold af insekter og af planter (ved duftprøven lugter det af brændt plastik).